Skip to main content

Arbejdskraft og udlændingepolitik

Arbejdskraft og udlændingepolitik hænger samme. For hvor skal hænderne komme fra? Ja vi kunne starte med at lade vær med at udvise dem. For igen og igen kan vi læse om skøre udlændingeregler, der spænder ben for folks liv – og for landets behov.

Senest er det Mariam, der læser på sosu-uddannelsen og arbejder frivilligt. Men Mariam skal udvises. Det er frustrerende at høre om og det er ikke første gang eller sidste gang, det sker. Flere af historierne har jeg fået fortalt ansigt til ansigt af Ben, Ayat, Marishaa, Zain, Nikolaj og Ala. Helt almindelige mennesker der sidder i urimelige situationer. Unge og ambitiøse mennesker og familier, der kæmper mod et kafkask systemdanmark.

Nogle af dem løber panden mod, det jeg vil kalde, knock out-regler, der målrettet og spidsfindigt diskvalificerer alt fra læger, social- og sundhedsassistenter til dygtige bankfolk. Det er mennesker der kan bidrage med kompetencer på områder, som der efterspørges i Danmark. Men det er også mennesker, som engagerer sig i foreningslivet, og som har fundet kærligheden i Danmark.

Fremfor urimelige know out regler, så er vores politik i Moderaterne, at et pointsystem skal være den metode, man bliver vurderet på. Særligt med vægt på god uddannelse, demokratisk tradition og faglige kvalifikationer på mangelområder. Måske lever man ikke op til en regel, men så kan man kompensere med flere point ved at leve op til en anden regel.

Flygtninge til Rwanda og flygtninge fra Rwanda.

Rwanda er en underlig enegang fra dansk side. Det virker mærkeligt, at ville sende flygtninge til et sted, som vi selv modtager kvoteflygtninge fra. Danmark skal modtage 200 kvoteflygtninge fra Rwanda i 2022. Det gjorde vi også i 2021 og 2020.

Naturligvis skal flygtningestrømme håndteres og begrænses. Målet må være, at ingen skal flygte. Men det er utopisk i et internationalt perspektiv. Vi kan internationalt arbejde for og håbe på at færre skal flygte. Men “hope is not a strategy”.

Vi skal derfor lægge et vedvarende pres på, at flygtninge skal fordeles ligeligt i EU. Vi skal også i internationalt regi arbejde for stabiliserende og forebyggende indsatser i de områder, der flygtes fra.

En human flygtninge politik drejer sig ikke i udgangspunktet om arbejdskraft og udlændingepolitik. Men når familier ender med at bo her i mange år og få børn i Danmark som tager alle relevante uddannelser her. Så skal vi sikre at de også kan være her på ligelige vilkår med andre unge.

Jeg håber personligt at jeg ikke skal høre flere historier om Maraim, Ben, Zain, Ayat og Maarisha – men det tvivler jeg meget på, hvis vi ikke tør tage fat i at ændre de skøre regler på udlændingeområdet.

Læs mere her:

Stem en iværksætter og erhvervsmand i folketinget.

Jeg har arbejdet som iværksætter og erhvervsmand i mange år. Som business angel og investor kender jeg til det liv som mange lever, når de satser alt på en god ide.

Nye spændende virksomheder opstår ikke uden sprudlende iværksætteri med initiativrige grundlæggere og risikovillige investorer. Dette har altid været kernen i dansk erhvervsliv: at turde tage initiativ, at ville lykkes også når det er svært og få hjælp fra andre når risikoen bliver for stor.

Som iværksætter og erhvervsmand mener jeg, at det er afgørende for Danmarks fremtid, at nye virksomheder kan vokse og gro for at blive skattebetalere og arbejdsgivere. Når vi sammenligner med andre lande hænger vi bagefter, eksempelvis børsnoteres der langt flere virksomheder i Sverige end i Danmark.

Moderaterne er kommet med en sammenhængende økonomisk plan, der øger vækst og beskæftigelse frem mod 2030. Danmark har nogle af OECD’s højeste skatter på aktienindkomst. Det hæmmer danskernes lyst til og mulighed for at investere og det går ud over iværksætteri. Vi ønsker derfor, som et af elementerne, at sænke aktieindkomstskatten til 30% og helt ned til 10% for aktieindkomster under 56.500 kr. Det bør også gøres muligt at investere pensionsmidler i unoterede selskaber og derved tilføre milliarder til vækstlagene i dansk erhvervsliv. Derudover ønsker vi at sænke selskabsskatten til et internationalt mere konkurrencedygtigt niveau på 15%. Samtidig vil vi fjerne en lang række erhvervsstøtteordninger.

Som iværksætter og erhvervsmand mener jeg at det skal være lettere at drive virksomhed.

Vi bør samtidig se på at lempe bureaukratiske regler og sikre lettere adgang til risikovillig kapital på markedsvilkår. Helt konkret mener jeg, at det skal være langt lettere at etablere nye virksomheder. Derfor skal kapitalkravet for at starte et selskab skal også halveres fra de nuværende 40.000. Muligheden for at få en bankkonto skal forbedres. Her skal vi se på at lempe de alt for restriktive hvidvask-regler og sikre bedre garantiordninger, der gør det lettere at låne eller få en kassekredit for selvstændige.

VI bør også forenkle reglerne for medarbejeraktier og fjerne lagerbeskatning for nyere virksomheder hvis værdi kan svinge meget de første år.

Man kunne også overveje fradrag for hjemmekontor, samt at se på at sidestille dagpengemuligheder for selvstændige med øvrige lønmodtagere.

Dette var blot en række bud på bedre vilkår for nye virksomheder. Kommer jeg i Folketinget lover jeg at arbejde for at få disse tiltag gennemført.

Læs mere her:

Plantebaseret mad

I den seneste partilederdebat spurgte studieværten om partilederne havde droppet bøfferne. Lars Løkke Rasmussen svarede, at det måske ikke var så relevant at høre om de enkelte partilederes spisevaner men at plantebaseret mad bestemt er fremtiden.

Men for en generation af mænd, som min, der er kød omdrejningspunktet på tallerkenen. Det drejer sig om frikadeller, bøffer, pølser, lammeculotter, leverpostej, spegepølse og rullepølse. Men de nyeste kostråd siger dog, at plantebaseret mad og mindre kød er vejen til at forstærke vores sundhed. Vi mænd lever nemlig 3-13 år kortere end kvinder, og mange indlæggelser på hospitalerne skyldes vores livsstilssygdomme.

Der har gennem længere tid været fokus på livsstilssygdomme som følge af rygning, alkohol og for lidt motion. Men der har været langt mindre fokus på, hvorfor kosten er så vigtig for vores sundhed og velbefindende. Ved at alle danskere spiser mere efter kostrådene, hvilket især betyder at spise meget mere plantebaseret, så vil danskerne samlet få 26.000 flere raske leveår.

Plantebaseret mad er for mange mænd som at bide i det sure æble.

Der er mange måder at fremme sundere mad på. Et eksempel er byen New York, som lige har besluttet, at måltiderne på byens hospitaler fremover som udgangspunkt skal være plantebaserede. Derudover så kan borgerne efter ønske tilvælge kød. Andre tiltag kunne være at sikre efteruddannelse af kokke og læger inden for grønnere og sundere mad.

Sundhed er en af de varmeste kartofler i dette folketingsvalg. Der er for få sygeplejersker og for lange ventelister. Men i sundhed påhviler der også os selv et ansvar. For vi ved jo godt, at vi bliver syge af at ryge. Det er ingen overraskelse, at alkohol skal nydes med måde. Vi ved også, at det vi spiser, har indflydelse på vores helbred. Her er særligt vi mænd ikke godt nok med. Danmark kan spare mellem 6 og 20 mia. kr., hvis vi ser mere til kikærterne og mindre til krebinetterne.

Erektil dysfunktion – lægefagligt for slap banan – er også et område, som en mere plantebaseret kost kan gøre en positiv forskel for. Der er lægefaglig undersøgelse, der viser, at mænds erektion er bedre efter at have spist plantebaseret kost end efter at have spist kød. Det er en gulerod i sig selv.

Den plantebaserede kost er et område, som vi skylder os selv som fædre, brødre og sønner at tage mere seriøst. Der er en slagside med os mænd og vores kost, hvor 81 % af mænd spiser kød til aftensmad og kun 3 % af danskerne holder sig til det anbefalede indtag af mættet fedt.

Hvordan kommer vi så derhen?

Lad mig fremhæve tre områder, som vil knække en del af nødden omkring mere plantebaseret kost:

  1. En plantebaseret valgmulighed i alle offentlige køkkener, så alle altid kan vælge det sundeste og mest klimavenlige måltid
  2. Arbejde for at skabe en plantebaseret kokkeuddannelse i samarbejde med Danmarks bedste restauranter
  3. Arbejde på at styrke kost og ernæring i lægeuddannelsen

Det vil være en virkelig god forretning for arbejdsgivere, der oplever at deres ansatte tager færre sygedage, og sygehuse, der i langt mindre grad skal behandle livsstilssygdomme. Men det er også sund fornuft at sætte ind på at fremme mere plantebaseret mad i forhold til at nedsætte danskernes klimabelastning fra landbrug og fødevarer samt passe på vores fælles miljø og natur.
Og selvom det ikke er pærelet at få skabt en kostforandring for mænd fra kød til mere plantebaseret kost, så vil det være en appelsin i turbanen for mænds sundhed.

Læs mere om Sundhed:

Der skal produceres færre grise og køer i dansk landbrug.

Jeg har stor respekt for dansk Landbrug og de mennesker der gennem generationer, har investeret tid, penge og hårdt arbejde i at opbygge livsværk. Landbruget har i mange egne af Danmark stor betydning for den samlede beskæftigelse og økonomi. Også i mange følgeindustrier. Men det ændrer ikke på at der skal produceres færre grise og køer i dansk landbrug for at nedbringe vores CO2 udledning.

Der siges meget i valgkampen om landbrugets vigtighed for dansk økonomi, eksport og beskæftigelse. Landbruget tegner sig i dag for over 34% af CO2 udledningerne i Danmark. Det er et højt tal og tallet er voksende. Vi kan ikke opfylde vores klimamål i 2030 og 2050 medmindre dette minimeres ganske kraftigt.

Faktum er også, at Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa. Ca. 60% (2017) af vores samlede areal er opdyrket. Tallene viser, at over 75% af det opdyrkede areal går til foder til dyrehold og kun ca. 10% til mennesker. Det er tankevækkende.

At vi samtidig importerer store mængder sojabønner fra især Sydamerika og transporterer levende slagtegrise rundt i Europa gør kun problemet større.

Dansk landbrug skal forblive internationalt førende

Det er ca. 2-3% af Danmarks BNP der kommer fra landbruget. 11% af den danske eksport kommer fra den samlede fødevareindustri. 18% af denne er eksport af svinekød. 2% af de samlede beskæftigede i Danmark arbejder i det primære landbrug. Dertil kommer ca. det samme antal i fødevareklyngen.

Jeg vil kæmpe for, at dansk landbrug fremover forbliver førende i et internationalt perspektiv. Det sker bedst ved at udvikle og ikke afvikle landbruget. Dette skal vi gøre ved at producere færre grise og køer til fordel for mere plantebaseret kost. Vi skal og må have nedbragt udledning af CO2 og sprøjtegifte. Der er ingen anden udvej.

Det fremføres ofte, at dansk landbrug producerer langt mere klimavenligt end alle andre lande. Men der er flere studier, som sætter spørgsmålstegn ved dette. Den gode nyhed er at landbruget selv ønsker at omstille sig til en mere klimavenlig fremtid.

Der skal indføres CO2 afgift i landbruget

Der skal indføres en CO2 afgift på landbruget. I Moderaterne er vi dog meget opmærksomme på at mange landmænd har investeret langsigtet og store beløb, ofte via. lån og kreditter. Derfor skal CO2 indtægterne tilbageføres så landbruget får økonomisk støtte til omlægning. Der skal være en bedre anvendelse af teknologi, andre fodermetoder mv. for at nedbringe udledninger samt omstille til vegetabilsk produktion. Målet er dog helt klart. Vi skal tage ansvar i Danmark. Vi skal vise vejen og nedbringe udledningerne samt sikre mere fri natur.

Der er heldigvis en global trend mod flere vegetabilske og veganske fødevarer. Gør vi tingene rigtigt fra Christiansborg, i tæt samarbejde med landbruget, følgeindustrien og naturorganisationer, så kan vi skabe fremtidens landbrug. Danmark kan blive førende i klimavenlig, og gerne mere økologisk, fødevareproduktion. Ambitionen skal være at øge eksporten og beskæftigelse ved at investere i vegetabilsk produktion. Vi skal skabe de teknologiske og andre nyskabende løsninger samt de produkttyper, som alverdens forbrugere i højere grad vil efterspørge. Vi skal udvikle ikke afvikle.

Læs mere om Klima politik

Bank smed Hassan ud.

Hassan og hans hustru Mahabba er syriske flygtninge. Efter at have været i praktik så har Hassan overtaget slikbutikken Candybell i hjertet af Kongens Lyngby. Hassan har ansat sin hustru. Alt går godt. Men så en dag ringer banken og siger, at Hassan skal indsende mere dokumentation for at kunne bibeholde sin erhvervskonto. Den samtale ender desværre ikke godt.

Hassans bank smider ham ud

Hassan gør naturligvis som hans bank beder om. En bank skal som en del af den lovgivning om hvidvask vi har i Danmark indhente en række oplysninger om sine kunder. Og Hassan fremsender det ene efter det andet. Men som Hassan fortæller, så er ingen af dokumenterne åbenbart tilstrækkelige. Men kan heller ikke fortælle hvad der er galt med de fremsendte dokumenter. Det ender desværre med at banken ender med at opsige den erhvervskonto som Hassan har. Og her kunne fortællingen så ende med at Hassan stoppede sin slikbutik og at Hassan og Mahabba gik på sociale ydelser.

Men Hassan er stædig og vil ikke sådan give op. Så Hassan ringer rundt til en række banker for at få en erhvervskonto. Men det er bare ikke muligt. Der er afslag hele vejen rundt. Hassan kan få en konto hos Revolut men det er ikke brugbart for en erhvervsdrivende i en dansk sammenhæng med butik. Hassan’s revisor har heldigvis hørt om Marie Olafsdottir og hendes arbejde i Finklusiv hvor Marie gør flygtninge til virksomhedsejere. Marie ser Hassans dokumenter igennem og får sikret at Hassan kan få en erhvervskonto hos Andelskassen Oikos.

Hassan udvider

Og så kunne fortællingen slutte her. Men det gør den så heller ikke. For når man er en dygtig forretningsindehaver så vil man jo gerne udvide sin forretning. Så efter at Hassan har fået sin nye erhvervskonto så har Hassan fået etableret en pakkeshop i Candybell og har også fået en aftale med Western Union. Det næste erhvervseventyr skal være noget med is siger Hassan og Mahabba. De vil gerne lave frisk is og sælge den i butikken.

Hvidvask og socialt ansvar skal ses samlet

Jeg er udmærket klar over de lovmæssige krav, der er til hvidvask, som en bank er pålagt. Men bankerne har en særstilling i vores samfund. Jeg mener, at en bank også har en forpligtigelse til at sikre en finansiel social inklusion. Hvis bankerne mener, at de af lovgivningsmæssige årsager ikke kan løfte dette så må det frem i lyset. Alternativt så må bankerne se på små erhvervsdrivende som Hassan og Mahabba og finde en måde hvorpå de kan få og beholde en erhvervskonto, fremfor at gå på sociale ydelser fordi de ikke lige har de rigtige danske uddannelser.

Alle borgere bør have en chance i vores samfund. Har vi som lovgiver lavet love og regler så nogen uretfærdigt holdes udenfor så har vi gjort det forkert. Og er der nogen, der har meget snævre fortolkninger af love og regler, for uretfærdigt at holde nogen udenfor, så er det også forkert

Marie gør flygtninge til virksomhedsejere

Marie har hjulpet 71 flygtninge med at blive virksomhedsejere og dermed skabt 167 arbejdspladser med en omsætning på 83 mio kr og sparet kommunerne 8 mio kr i sociale udgifter. Og hvordan har Marie så gjort det? Jo Marie sørger for, at folk, der almindeligvist ikke kan få en erhvervskonto i en bank, alligevel får en. Marie er ikke blot en dygtig iværksætter, Marie hjælper også andre til at blive det.

Læs videre

Klagesager på vej ombudsmanden

Det er uacceptabelt at Maarisha Singh fratages retten til permanent ophold i Danmark fordi hun bliver student som 17 årig. Årsagen er at udlændingestyrelsen mener, at Maarisha har afbrudt sin uddannelse fordi hun bliver student før hun fylder 18 år. Men Maarisha har gennemført alle sine uddannelser. Maarisha har uden ugrundet ophold søgt ind på en supplerende uddannelse på Niels Brock og herefter søgt ind på CBS, hvor hun læser idag. Vi har besøgt ombudsmanden for at få overblik over vores klagemuligheder.

Læs videre

Folketingskandidat eller TikTok stjerne?

Jeg stiller op som folketingskandidat for Moderaterne. Jeg er hverken YouTuber, influencer på Instagram eller TikTok stjerne. Men nogen gange så forekommer det mig at det er det der skal til for at blive valgt til folketinget. Jeg abonnerer bare ikke på den ide.