Udlændingeloven administreres forkert
Det er helt meningsløst, at fordi danskfødte Ayat bliver student, og med topresultat, 40 dage før hun fylder 18 år, så kan hun ifølge udlændingestyrelsens vejledning ikke få permanent ophold i Danmark. Argumentet er, at hun ikke har været i ubrudt uddannelse til hun fylder 18, selvom Ayat uden ugrundet ophold efter gymnasiet er søgt ind på og optaget på lægestudiet. Men dette tilfælde er faktisk slet ikke konkret beskrevet i udlændingeloven. Det der kommer nærmest er når unge går fra 9. klasse og videre til ungdomsuddannelse. Her tæller deres sommerferie ikke som en afbrydelse af deres uddannelse. Min konklusion er at udlændingeloven administreres forkert.
Baggrunden
Ayat er født og opvokset i Danmark. Men da hverken Ayats mor eller far er danske statsborgere, så har Ayat alene midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Men den danske udlændingelov giver unge som Ayat mulighed for at få permanent opholdstilladelse efter de lempelige regler for 18-19 årige. Et af de helt overordnede krav er, at man har været i uafbrudt uddannelse siden 9. klasse. Det opfylder Ayat, men udlændingeloven administreres forkert.
Ayat har gennemført 9. klasse og har uden udgrundet ophold søgt ind på gymnasium. Ayat har efterfølgende holdt sommerferie. Ayat er blevet optaget og har gennemført gymnasium som 17 årig. Ayat har uden ugrundet ophold søgt ind på lægestudiet. Er blevet optaget. Fylder 18 og får efterfølgende at vide af udlændingestyrelsen, at hun har afbrudt sin uddannelse efter gymnasiet. Derfor kan Ayat ikke få tildelt permanent opholdstilladelse. Det er helt skørt at læse om og lytte på.
Udlændingeloven administreres forkert
Jeg har gennemlæst alle udlændingestyrelsens eksempler i ‘guiden nyidanmark’ hvor man som ung efter de lempelige regler mister ret til permanent ophold. Alle eksempler går på, at den unge afbryder en igangværende uddannelse inden man er fyldt 18 år. Det har Ayat på ingen måde gjort. Ayat har afsluttet både sin 9. klasse og taget sin studentereksamen.
Det fremgår interessant nok af vejledningen i ‘guiden nyidanmark’, at man efter 9. klasse teknisk set ikke afbryder sit uddannelsesforløb hvis man fx søger ind på gymnasie uden ugrundet ophold. Heller ikke hvis man efter 9. klasse tager på sommerferie. At man ikke er under uddannelse eller i arbejde efter afslutning af 9. klasse, hvor man er under 18 år, frem til man starter i gymnasiet tæller altså ikke som en afbrydelse af ens uddannelsesforløb.
Vejledningen tager således slet ikke stilling til, at helt den samme situation kan opstå for en 17 årig efter afslutningen af gymnasiet. Ayat skal naturligvis kunne tage sin studentereksamen, søge ind på lægestudiet og så derefter tage på sommerferie. Der skal gælde helt de samme krav ved overgang fra gymnasium til videregående uddannelse eller fsv arbejde som fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse.
Er der så noget galt med udlændingeloven på dette felt. Nej ikke så vidt jeg kan se. Det er alene ved fortolkningen af loven i vejledningen og dermed i ‘guiden nyidanmark’ at det går galt.
Udlændingestyrelsen kan frit vælge at sidestille overgang fra gymnasium til videregående uddannelse eller arbejde for unge under 18 år, med den overgangsform man allerede har fastlagt ved overgang fra 9. klasse til ungdomsuddannelse.
Om det er mangel på ministeriel eller styrelsesmæssig forestillingsevne, der gør at dette ikke allerede er gjort skal jeg lade være usagt.
Konklusion
Men det er min konklusion, at vejledningen og ‘guiden nyidanmark’ er stærkt mangelfuld og forkert. Vejledningen skal opdateres og forkerte afgørelser, som er truffet efter den skal alle omgøres med tilbagevirkende kraft.
Det er en stor uretfærdighed, som er overgået Ayat. Men Ayats sag er ikke det eneste eksempel på at udlændingeloven administreres forkert efter vejledninger, som er usammenhængende, modsigende og utilstrækkelige.
Når vi har dårlig eller lemfældig administration i staten så kan vi som borgere klage til ombudsmanden. Men her er der en tidsfrist på et år. Mange af de borgere som udsættes for forkerte administrative beslutninger efter udlændingeloven har utilstrækkelig indsigt i dansk lov. De erkender en forkert afgørelse for sent og kan derfor ikke længere klage til ombudsmanden.
Der kan derfor være god grund til, at ombudsmanden på eget initiativ begynder et serviceeftersyn af afgørelser, der træffes på udlændingeområdet. Det kan der naturligvis også komme en opfordring til fra folketinget.
Støtte og opbakning
Jeg værdsætter meget støtte og opbakning til Ayat Khoraizats sag. Ayat har netop, i samarbejde med Benjamin Schenkel, CFA og #FairOgFonuftig startet en kampagne, der spreder Ayats sag videre med hashtaggene #GenoptagAyatsSag og #ErDerEnVoksenTilstede . Håbet er, at Ayat får medhold i sin klage, så sagen kan genoptages. Ayat vil sætte stor pris på at du videredeler opslag eller støtter hende med disse hashtag.
Mvh