Marie gør flygtninge til virksomhedsejere

Marie gør flygtninge til virksomhedsejere

Skrevet den:

4 oktober 2022

Marie har hjulpet 71 flygtninge med at blive virksomhedsejere og dermed skabt 167 arbejdspladser med en omsætning på 83 mio kr og sparet kommunerne 8 mio kr i sociale udgifter. Og hvordan har Marie så gjort det? Jo Marie sørger for, at folk, der almindeligvist ikke kan få en erhvervskonto i en bank, alligevel får en. Marie er ikke blot en dygtig iværksætter, Marie hjælper også andre til at blive det.

Marie har arbejdet med mikrofinansiering i Canada og med støtte til EU mikrofinansieringsorganisationer hos den europæiske investeringsfond. Marie er ekspert i at sikre, at opstartende virksomhedsejere kan få meget små lån, kaldet mikrolån, til at starte deres forretning. Det kan være 200.000 kr til at starte en cykelforretning, en cafe, en slikbutik eller en mindre transportvirksomhed.

Da Marie flytter til Danmark med sin familie er det derfor ret oplagt for Marie at søge ansættelse i en dansk virksomhed, som arbejder med mikrofinansiering. Til Maries overraskelse så er der i Danmark ikke virksomheder indenfor mikrofinansiering i samme omfang som i resten af EU. Marie finder også hurtigt ud af, at det afgørende problem omkring mikrofinansiering i Danmark er, at de der gerne vil starte små virksomheder i et vist omfang ikke er i stand til at få en erhvervskonto i en bank.

Hvidvasklov forhindrer flygtninge i at få erhvervskonti

Med det ene ben i FinTech verdenen og det andet i dansk politik så ved jeg udmærket, at der har været et gigantisk lovgivningsarbejde omkring at sikre banker mod hvidvask. Jeg har dog ikke været vidende om, at dette har været på bekostning af at små opstartende virksomhedsejere i et vist omfang ikke kan få en erhvervskonto.

Marie vælger derfor at opbygge virksomheden Finklusiv for at sikre, at også mindre opstartende virksomhedsejere kan få en erhvervskonto. Dette har Marie nu realiseret i et ret omfattende pilotprojekt i samarbejde med Andelskassen Oikos.

Formålet har været at flygtninge, som gerne vil starte en mindre erhvervsvirksomhed, kan få en bankkonto. Så kan de nemlig rent faktisk drive deres forretning. Marie sørger for alt papirarbejdet omkring kunden og hvidvask så banken kan fokusere på den egentlige kreditvurdering af kunden.

Jeg syntes at Marie’s initiativ er super fedt og jeg er imponeret over Marie’s resultater. 80% af de kunder som Marie arbejder med i Finklusiv ender med, at få en erhvervskonto efter vurdering af banken. Jeg er vildt imponeret over at Marie har hjulpet 71 flygtninge med at blive virksomhedsejere. Marie har medvirket til at skabe 167 arbejdspladser med en omsætning på 83 mio kr og sparet kommunerne 8 mio kr i sociale udgifter.

Inkluderende finans er social ansvarlighed

Jeg har meget respekt for, at Andelskassen Oikos viser social ansvarlighed på denne led. Men der er plads til flere samarbejder med flere banker i Maries virksomhed Finklusiv. Inkluderende finans drejer sig ikke alene om flygtninge. Det drejer sig om alle, som er ekskluderet fra en erhvervskonto som følge af hvidvaskregler. Inkluderende finans bør bestemt betragtes på samme vis som grønne lån. Det er noget, som hele banksektoren skal have på hylden. Der er også fra min side en opfordring til kommuner om, at se på de muligheder, der ligger i at mindre opstartende virksomhedsejere i gang på denne led. 8 mio i sparede sociale udgifter er et interessant tal at få skaleret op.

Vi skal som samfund sikre, at der er social mobilitet ikke blot hvad angår uddannelse men også omkring muligheden for at starte erhvervsvirksomhed op.

Jeg glæder mig til i løbet af valgkampen at få mulighed på at hilse på tre virksomheder som Marie har hjulpet i Københavns Omegn.


© by Lars Arne Christensen. All rights reserved.
Powered by YOOtheme.