Skip to main content

Det Grønne Område: Erhvervsmand vil i folketinget for et nyt parti

Det Grønne Område: Erhvervsmand vil i folketinget for et nyt parti

Skrevet den:

10 august 2022

Erhvervsmand Lars Arne Christensen var i 2019 folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Nordsjælland. Men nu gælder det Københavns Omegn og for det nye parti Moderaterne.

Årsagen bag partiskiftet er et ønske om at være med til at arbejde for en regering i midten af dansk politik uden yderligtgående synspunkter. Lars Arne står for et mere initiativrigt Danmark, et grønnere Danmark og et Danmark med internationalt og moderne udsyn. Derfor gav et skifte til Lars Løkkes nye parti Moderaterne god mening for Lars Arne.

På Twitter har Lars Arne Christensen en klar stemme, og der lyttes fra både medier og politikere, når han på maksimalt 280 tegn kommunikerer sine klare holdninger og observationer. Det var også igennem Twitter, at skiftet til at være medlem af Moderaterne blev annonceret, efter et besøg i P1 Debat om SAS 20/7.

Lars Arne arbejder til dagligt som rådgiver og investor i moderne teknologi. Herigennem har han været med til at starte en bred vifte af danske tech-virksomheder op, samt været i bestyrelse for flere innovationscentre. Dette har givet en dybdegående indsigt i Danmarks erhvervslivs styrker og udfordringer. Lokalt er Lars Arne naturligvis en aktiv del af Vidensbyen.

“Mit arbejde med tidlig involvering i opstartsvirksomheder har givet mig et godt indblik i, hvilke styrker Danmark har på erhvervsområdet. Det er de her styrker, der danner fremtidens grønne arbejdspladser, som vi skal leve af. Det er dét, som folketingsvalget skal handle om for mig.”

Klik her og læs hele indlægget i Det Grønne Område.