Danmark i vækst med moderne teknologi

Vi skal sikre passende lovmæssige rammer for mennesker, teknologi og etik så vi kan udfolde et Danmark i fornyet vækst.

Jeg møder den lille søde robot på DTU High Tech Summit 2018. Den svirrer venligt rundt og danser lidt med mig. Jeg klapper den smilende på hovedet og den kører videre. Kunne den hente bringe varer til mig derhjemme eller være en venlig støtte til en demenspatient eller samle skrald sammen på gader og stræder? Ja hvorfor egentligt ikke.

Teknologi giver nemligt uanede muligheder når milliarder af mennesker er forbundet via mobile enheder med uset regnekraft og adgang til viden. Muligheder, som forstærkes af videnskabelige gennembrud inden for kunstig intelligens, robotteknologi, internet of things, selvkørende køretøjer, crypto valutaer, 3D-print, nanoteknologi, bioteknologi, finansteknologi, materialevidenskab, energilagring og kvantecomputere.

I Danmark er vi tilbage i tiden lykkedes med entreprenører omkring AP Møller, Danfoss, Grundfos, Haldor Topsøe, Lego, Carlsberg, Novo og Andelsbevægelsen. Men vi danskere har som folk nok mistet noget momentum og har vænnet os til at være ansatte og at nogle andre må hitte på. Det er gået godt noget tid, men så sniger nye tider sig ind på os og pludselig sidder entreprenørerne i Silicon Valley og snupper vores velstand.

For Danmark er også blevet et komplekst land med mange regler og reguleringer.  Det er ikke ligetil at få lov til at afprøve en robot der skal køre på et fortorv for at aflevere en pizza, være demensstøtte eller samle skrald.

I Danmark skal vi genlære at skabe jobs og iværksætte, hvor helt nye forudsætninger kræves af den enkelte. Men vi skal også have en plan når jobfunktioner forsvinder og nye opstår. Vi skal sikre passende lovmæssige rammer for mennesker, teknologi og etik så vi kan udfolde et Danmark i fornyet vækst.

Konkret vil jeg arbejde for:

  1. Bedre rammer for erhvervslivet så de nye teknologier kan afprøves i Danmark
  2. Rammevilkår for livslang læring således, at vi uddanner løbende som vi nu finder ud af hvilke teknologier der bliver bærende
  3. Rammer for arbejdsmuligheder for borgere, som ikke kan omskoles til den nye tidsalder.