Grundlovstale – frihed eller enevældigt velfærdssystem ?

Grundlovsdag er vel det nærmeste vi kommer på en dansk nationaldag. Vi fejrer grundloven og de frihedsrettigheder den giver os. Jeg havde i Grundlovsdag fornøjelsen af at holde min grundlovstale hele tre gange i Nordsjælland sammen med: tidligere udenrigs og kulturminister Per Stig Møller, tidligere EU-kommisær Connie Hedegaard, Helsingørs borgmester Benedite Kiær, Hørsholms borgmester Morten Slotved og Hillerøds borgmester Dorte Meldgaard. Min Grundlovstale er blevet gengivet i uddrag i medierne og jeg gengiver den her i en let tilrettet fuld version.

Shakespeares Hamlet har givet Kronborg en særlig plads på det kulturelle verdenskort. Jeg er helt sikker på, at Shakespeare i dag havde skrevet et dramatisk skuespil om de seneste ugers internationale politiske begivenheder. Ikke mindst om valgkampen i Mays Brexit-England under indflydelsen af terrorangreb.

Karen Blixen har givet Danmark en helt særlig plads i verdenslitteraturen. Jeg er helt sikker på, at Karen Blixen i dag kunne have skrevet endnu en fantastisk fortælling om de seneste ugers internationale politiske begivenheder. Ikke mindst om en ukendt Emmanuel Macron’s opstigning til fransk præsident.

Christian den 4de har bygget et fantastisk Frederiksborg slot i Nederlandsk renæssance stil. Han brugte i vidt omfang europæisk inspiration og i øvrigt ganske kvalificeret europæisk arbejdskraft for at realisere sine visioner. Men Christian den 4de var også enevældig og ikke videre demokratisk. Christian den 4de ville forstå præsident Trump som ejendomsudvikler og hans præsidentielle dekreter og givetvis også hans beslutning om udtrædelse af Paris-aftalen, som vi iøvrigt er mange der syntes at er en temmelig dårlig beslutning.

Jeg tror at såvel Shakespeare, Karen Blixen og Christian den 4de ville forstå den magtens logik, der ligger i at den tyske Kansler Merkel udfylder vakuummet fra Trump og tager et stadigt fastere greb om det nødvendige lederskab af den frie verden. Den frie verden, som man ikke bare exitter fra eller melder sig ud af og som vi også fejrer på grundlovsdag. Den frie vestlige verden, som Danmark er en del af. Den frie vestlige verden, som vi har indskrevet i vores grundlov med en række umistelige frihedsrettigheder for alle danske borgere. Grundlovsfæstede frihedsrettigheder, som er grundlaget for den måde vi behandler hinanden på i Danmark.

Men også grundlovsfæstede frihedsrettigheder, som er et moralsk kompas efter hvilket vi samarbejder med andre nationer. Også i meget besværlige tider.

For når der er terrorangreb i Paris, Bruxelles, Nice, Berlin og London så skaber det en frygt i befolkningerne og rejser naturlige krav om beskyttelse fra borgerne. I Danmark har vi haft terrorangreb ved Krudttønden og den jødiske synagoge hvor to tapre danskere måtte lade livet. Vi har derudover været forskånet som følge af både PET og FE’s effektive arbejde også i internationalt samarbejde med andre nationer. PET og FE har ved overvågning og snilde afmonteret trusler fra ekstremister.

Men selvom jeg stoler på, at der bliver passet godt på mig så kigger jeg mig også af og til over skulderen når jeg står og venter på Kystbanen eller S-toget eller kører i en tætpakket Metro. Jeg tænker også meget på mine teenagebørns sikkerhed når de går til koncerter og store festivaler eller det lokale ”Musik i Lejet” i det danske sommerland. Jeg kan også godt se bornholmske granitblokke skyde op omkring centrale pladser i vores byer. Men jeg viger stadig ikke en millimeter omkring vores grundlæggende frihedsrettigheder.

  • At vi skal kunne forsamles frit.
  • At vi skal kunne tale frit.
  • At vi skal kunne tro frit.

Jeg er fløjet ind og ud af Zaventem lufthavnen i Bruxelles både før og efter, at den blev sønderbombet af islamister. Jeg har boet med min hustru og vores store datter i Bruxelles, i en lille lejlighed tæt på Berlaymont.

Vi har ofte benyttet den Metrostation, der blev bombet. Det kunne være gået helt galt for os, men det gjorde det faktisk ikke.

Jeg har også efterfølgende dagligt spadseret igennem et Bruxelles spækket med stærkt bevæbnet militær, afspærringer, og pansrede mandskabsvogne. Sådan måtte det være dels fordi sikkerhedssituationen krævede det, men også fordi jeg rent faktisk havde et arbejde jeg skulle passe.

I dag er sikkerhedsniveauet i Bruxelles sænket noget igen.

  • På samme måde som grænsekontrollen mod Sverige har været midlertidig.
  • På samme måde som grænsekontrollen mod Tyskland til sidst vil ende.

Vesttyskland genvandt også kontrollen over sikkerhedssituationen mod en stærkt venstreorienteret terrorisme i de økonomisk kriseramte 70´ere. Kansler Helmuth Schmidt var ubøjelig i sin demokratiske håndtering af den lange række af mord på tyske myndighedspersoner samt flykapringer. Hver gang man dengang tænkte, at nu kom der nok et mere autokratisk svar så blev masken hevet af og et nyt demokratisk svar blev givet. Der blev ikke forhandlet om gidsler. Der blev svaret klogt og hårdt igen også med specialtrænede indsatsstyrker. Vi bevarede dengang vores åbne frie vesteuropæiske samfund også under truslerne fra Brigate Rosso, ETA og IRA.

Der vil altid være autokratiske terrortrusler mod vores grundlovssikrede frie europæiske samfund. De kan være kommunistiske, fascistiske, separatistiske, nationalistiske eller religiøst fundamentalistiske i deres natur.

Eller for så vidt noget helt andet. Men det kan aldrig være et svar at:

  • Lukke vores grænser
  • Indføre asylstop
  • Opsige internationale konventioner,
  • eller lukke moskeer for den sags skyld.

Danmark er et land, der deltager og bidrager. Vi har ufatteligt store interesser i åbne grænser i EU. Men vi har naturligvis også en interesse i, at der kommer styr på EUs ydre grænser. Vi har ikke blot pligter men umådeligt store rettigheder ved at være med i internationale konventioner og kan som alle andre lande komme med oplæg til ændringer af disse. Vi vil gerne hjælpe sande nødlidende og kan samtidigt naturligvis ikke hjælpe hele verden. Men vi vil gerne hjælpe et antal organiserede asylansøgere. Det kan være 5000 eller færre eller for så vidt flere. Vi har også en grundlovsfæstet religionsfrihed og vi hverken kan eller skal kollektivt straffe menigheder ved at lukke religiøse bygninger fordi et medlem er blevet kendt skyldig.

Men hvad bør vi så gøre?

Det vi bør gøre er dels noget så lavpraktisk som at sikre beskæftigelse og dels må vi se at få sat noget perspektiv på terrortruslen som sådan også i forhold til andre udfordringer i vores samfund og vores opfattelse af vores frihedsbegreb som sådan.

En af verdens førende terrorforskere Scott Attran siger sådan nogenlunde frit citeret at:  ”Lediggang er roden til alt ondt”. Manglende deltagelse på arbejdsmarkedet af konkret mellemøstlige indvandrere til EU er simpelthen et arnested for vor tids islamistiske terroranslag.

Finansministeriets beregninger viser, at generel ikke-vestlige indvandring koster ca 28 mia. kr per år. Men de viser også, at hvis vi får de ikke-vestlige indvandrere op på en indkomst på 200.000 til 300.000 kr. så bidrager de faktisk positivt til nationalregnskabet.

Nu har jeg formentligt klarlagt at jeg gerne vil reflektere over vores samfundsudfordringer og foretrækker at træffe kloge langsigtede beslutninger snarere end at foreslå populære kortsigtede løsninger. Men hvis jeg skal komme med 3 hurtige bud på hvordan vi får ikke-vestlige indvandrere i arbejde så er det at:

  • At få sænket de arbejdsmarkedsrettede velfærdsydelser
  • At få sænket de fagforeningsfastsatte mindstelønninger
  • Og at få øget beskæftigelsen særligt for unge

Den gode nyhed er her at antallet af flygtninge i arbejde er fordoblet fra 2015 til 2016. Her ligger Sjælland så i øvrigt – ligesom på fodboldfronten – klart i spidsen i forhold til Jylland.

Men lad os også lige at prøve, at se på en perspektivering af terrortruslen. Jeg modtog i denne uge en interessant mail omkring hvordan vi i Danmark forsøger at pakke vores borgere ind i en sådan grad, at alle risici tages bort fra dem. At vi med vores velfærdssamfund og love forsøger at pådutte borgerne, at det er muligt at etablere et samfund hvor alle risici er fjernet. At det udover at være vanvittigt dyrt også er helt umuligt at nå et sådant land med evig velfærdsmælk og velfærdshonning.

Lad os bare tage nogle eksempler:

  • Vi pålægger borgere tvungen brug af sikkerhedssele
  • Vi forbyder rygning på offentlige institutioner,
  • Vi påtænker at forbyde brændeovne
  • Vi giver behandlingsgarantier på hospitalerne.

Nogen af tiltagene syntes jeg sådan helt umiddelbart er meget fornuftige. Min egen far døde f.eks. en smertelig død af leverkræft efter et helt liv at have røget massive mængder af cerutter. Jeg er helt sikker på at et forbud mod rygning havde forlænget hans liv væsentligt. Men det var hans personlige valg at han gerne ville ryge om end han nok fortrød det til sidst.

Men lad os prøve at dykke lidt ned i disse forbud, påbud og de tilhørende risikofaktorer.

  • Vi har hvert år ca 3.300 tilskadekomne i trafikken, heraf ca 200 dræbte.
  • Vi har ca. 14.000 der dør af følgevirkningerne af rygning.
  • Vi har ca. 20.000 der dør af luftforurening.
  • Og så har vi ifølge patientombudsmanden årligt ca. 180.000 rapporter om fejl i sundhedsvæsenet. Disse 180.000 rapporterede fejl dækker over ca. 500 dødsfald som følge af fejlbehandlinger

Så fakta er at vi reelt set lever med væsentlige risici i dagligdagen selvom vi med en lang række velmente velfærdstiltag har forsøgt at mindske dem. Sat helt på spidsen så er risikoen for at dø som følge af terror lig 0 set i forhold til at dø i trafikken, af rygning, af luftforurening, eller af fejlbehandling på vores hospitaler.

Og der er formentligt få af os der i ramme alvor vil

  • Forbyde biler
  • Forbyde rygning
  • Forbyde brændeovne
  • Eller for den sags skyld forbyde hospitaler

Med vores grundlovssikrede frie samfund følger også et ansvar. Et ansvar ikke blot for at beskytte det men også et ansvar for at indrette vores frie samfund med nyttigt indhold, der sikrer dets vitalitet og ikke hæmmer det. Når vi indretter et frit samfund med love og forordninger, der sikrer borgerne mod alle mulige og umulige risikofaktorer så vil borgerne også i stadig mindre grad have behov for at tage et personligt ansvar for deres handlinger.

Jeg vil stille det spørgsmål, om et samfund hvor borgerne ikke behøver at tage et personligt ansvar overhovedet er et frit samfund? Jeg kan også vende spørgsmålet om og påpege at den frihedstrang der lå helt naturlig i det entreprenørskab som Karen Blixen udviste på hendes afrikanske farm præcis er det iværksætteri som vi i dag ved statslig mellemkomst forsøger at give kunstigt åndedræt med både disruptionråd og iværksætterråd.

Jeg vil også stille det spørgsmål, om et samfund hvor borgerne i stadig stigende grad ikke forventes at tage et personligt ansvar i stadigt mindre grad kan siges at være frit? Shakespeare ville nok blot tørt svare med et ”at være eller ikke være fri: det er spørgsmålet”

Men når jeg ser hvor i hvor høj grad, der med afsæt i en relativt lille sandsynlighed for persontab ved terrorangreb drøftes i mine øjne ret dramatiske forholdsregler, så er det for mig et udtryk for, at mange borgere er villige til at tilsidesætte deres og andres personlige frihed for et statskontrolleret 0-risiko-velfærdsbegreb.

For der er ingen grund til at have skabt en demokratisk grundlov med grundlovsfæstede frihedsrettigheder hvis vi blot benytter det hele til at geninstallere Christian den 4de men denne gang som et enevældigt velfærdssystem efter hvilket vi har at leve vores liv.

Vi har en grundlov, som giver os et væld af frihedsrettigheder. Vi skal sørge for at bruge dem og vigtigst af alt så skal vi ikke være bange for at bruge dem.